Fred Helfers kursus  - september 2018

Fred Helfers sommeren 2017 i Sverige

Højt søg - kursus med Fred Helfers sommeren 2017 i Sverige

Det er mig en kæmpe glæde og fornøjelse at præsentere at Fred Helfers kommer til min hundeskole og afholder kursus fra d. 14-17 september 2018.

Det bliver fire super spændende og interessante dage med fokus på teori, praktisk arbejde, og en dag kun for instruktører.

Fredag er en 3 timers teori aften med et mix af Freds store viden om, hvordan man skaber en fantastisk Nose Work hund. Dette kursus er for alle og der vil være salg af kage/the/kaffe til fordel for "Hundesport mod cancer".

Lørdag - søndag er sammenhængende kursusdage med Freds populære kursus "From Foundation to Finesse".

Mandag har fokus udelukkende på instruktører. Denne dag vil Fred give alle os instruktører fif til bedre og mere udbytterig undervisning af kursister.

Klik på de forskellige dage for at få mere info om kurserne og tilmelding.

Jeg glæder mig så meget til at afholde dette kursus, og håber at I vil være lige så begesjtrede over Fred, som jeg selv er!

Kort om Fred Helfers

Fred har arbejdet som undercover politibetjent indenfor narkotikabekæmpelse med egen hund. Han har uddannet politihundeførerer og deres hunde indenfor specialsøg. Han har været aktiv siden 1982 med hundetræning og specialsøg.

Efter hans talent blev anerkendt både nationalt og internationalt og han gik på pension, har han i en årerække været efterspurgt både nationalt og internationalt til at afholde kurser og seminarer.

Fred er certificeret K9 Nose Work instructor og dommer under NACSW. Dette er i sig selv er et kvalitetsstempel, da kun folk med professionel baggrund, kan dømme gennem NASCW i USA.

Fred har generelt en enorm stor viden indenfor næsearbejde, og han har også skrevet to bøger om emnet.

Han er pædagogisk i sin tilgang til kursister og deres hunde, med en forventning om engagerede kursister. Han er ekstremt dygtig til at se ekvipagen for dét den er - og han arbejder ud fra et bredt perspektiv, hvor der er plads til alle. Jeg oplevede personligt, at Fred tilpassede sig min hund og de præmisser, under hvilke han har indlært Nose Work på - således at både jeg og min hund fik en succes med søget. Dette er det helt specielle ved ham, at han både er mega dygtig teoretisk, super veltalende og med forståelse for forskellige indlæringsmåder.

Jeg er stolt over, at han har sagt ja til at komme til min hundeskole!

Se mere om Fred her