Foredrag Fred Helfers

Arrangementet

Fredagens arrangement er et foredrag med fokus på hvordan DU bliver den bedste Nose Work træner for lige præcis din hund. Foredraget er uden hund.

Fred vil komme vidt omkring i teorien. Og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Fred har virkelig STOR viden indenfor søgearbejde, og du vil ikke gå glip af dette foredrag! Du vil gå fra foredraget med helt basic råd du kan gå hjem og bruge i praksis i din NW træning.

Der vil bla. være fokus på følgende emner:​

  • Hvordan man bliver den bedste handler, for lige præcis dén hund man har foran sig

  • Hvordan man bygger jagt drive og fokus i sin "eftersøgningshund"

  • Bliv opmærksom på handler/fører fejl

  • Forstå og bliv endnu bedre til at bruge belønningssystemet

  • Og flere emner, som tiden tillader det

Fred er ikke bare en dygtig underviser, han er en mand med så meget viden, at du, uanset Nose Work niveau, kan få virkelig meget ud af foredraget. Han kombinerer ofte sine foredrag med videoer, som understøtter hans viden på en måde så alle kan være med. 

Der undervises på let forståeligt amerikansk. Jeg står naturligvis til rådighed for oversættelse eller spørgsmål undervejs, hvis der er behov for det.

Der vil være kaffe, the og kage til arrangementet med overskud direkte til HMC (Hundesport mod cancer). ​

Det praktiske

 

Arrangementet foregår fredag d. 14 september kl 18-21.00 på Ledreborg Alle 50, 4000 Roskilde. Foredraget foregår indendørs med stor projektor og højtaler, så alle kan høre og se hvad der sker.

Der er rigelig parkeringsmuligheder, toiletfaciliteter og ingen trapper. 

Pris pr. person 450,- 

Faktaboks

Hvem er Fred?

Fred har arbejdet som undercover politibetjent indenfor narkotikabekæmpelse med egen hund. Han har uddannet politihundeførerer og deres hunde indenfor specialsøg. Han har været aktiv siden 1982 med hundetræning og specialsøg.

Efter hans talent blev anerkendt både nationalt og internationalt og han gik på pension, har han i en årerække været efterspurgt både nationalt og internationalt til at afholde kurser og seminarer.

Fred er certificeret K9 Nose Work instructor og dommer under NACSW. Dette er i sig selv er et kvalitetsstempel, da kun folk med professionel baggrund, kan dømme gennem NASCW i USA.

Fred har generelt en enorm stor viden indenfor næsearbejde, og han har også skrevet to bøger om emnet.

Han er pædagogisk i sin tilgang til kursister og deres hunde, med en forventning om engagerede kursister. Han er ekstremt dygtig til at se ekvipagen for dét den er - og han arbejder ud fra et bredt perspektiv, hvor der er plads til alle. Jeg oplevede personligt, at Fred tilpassede sig min hund og de præmisser, under hvilke han har indlært Nose Work på - således at både jeg og min hund fik en succes med søget. Dette er det helt specielle ved ham, at han både er mega dygtig teoretisk, super veltalende og med forståelse for forskellige indlæringsmetoder.