Nose Work

For dig der er klar til at mærke dig selv sammen med din hund

Hos mig er Nose Work aktivering, konkurrencesport, selvtillid hos hund og ejer, samværd, tillid og muligheden for at udvikle jer sammen som ekvipage. 

Hvad er Nose Work hos Hougaard & Hund

Jeg elsker Nose Work, og jeg elsker at undervise i det. Jeg har efterhånden set en del forskellige racer og typer og jeg har selv trænet to vidt forskellige hunde op i Nose Work. Al det jeg oplever med egne og kursisthunde er dét der gør, at jeg ofte kan finde en løsning i samarbejde med hundeejeren, hvis hundene af den ene eller anden årsag har udfordringer i arbejdet. 

Min undervisning favner bredt og spænder vidt omkring i teorier og metoder. Alt er baseret på hunden og ekvipagen. For det meste træner vi udelukkende på selvstændigt arbejde fra hundens side med hjælp fra godbidder og legetøj. Hen ad vejen er hunden så selvkørende, at vi kan arbejde videre med en tydeligere kommunikation fra hund til fører, og hunden får så selv lov til at vælge "markering" på kilden. Dette arbejde er så smukt, fordi hundene oplever at deres fører stoler på dem og lader dem arbejde helt selv.

Men sommetider introducerer jeg en klikker, markeringsarbejde eller decideret lydighedsarbejde, hvis hunden foran mig har brug for en anden vinkel på arbejdet, og tidligere er vant til en anden form for arbejde. Dette betyder ikke at hunden kommer til at arbejde dårligere end de andre - tværtimod. Alt handler om at arbejdet giver mening for din hund. Og jeg er åben for flere måder at komme til målet på - det betyder blot at vi kringler os en anden vej mod målet. Og det betyder at der senere i arbejdet for denne type hund vil være en del træning i selvstændighed og fysisk afstand mellem hund og fører i NW arbejdet. 

Jeg har prøvet begge veje med to vidt forskellige hunde - og begge hunde fandt ikke bare ideen med Nose Work, men elsker arbejdet. Her hos mig, er der ingen regler. Sålænge motivationen og gejsten er i højsæde, så finder vi en vej ind i din hunds Nose Work arbejde!

Oprindelse og sportens positive benefits

Nose work er oprindeligt udviklet for at give internatshunde en mulighed for aktivering - og dermed bedre mulighed for at blive omplaceret i en familie. Sporten er udviklet af folk, som har villet give hundene en mulighed for at kunne arbejde på egne præmisser. Og derfor er sporten også kendt for at alle hunde skal kunne deltage. 

Flere af mine egne kursister med hunde, der har det svært i hverdagen, oplever at Nose Work gør en forskel for dem i hverdagen. Deres hund får opbygget en selvtillid og får så mange succeser i Nose Work at de pludselig oplever større evne til at overskue hverdagen.

Foundation

Nose Work foundation holdet er for  ekvipagen, som helt ny indenfor Nose Work.

På holdet arbejder vi med motivation, gejst og glæde. Din nye Nose Work stjerne skal synes, at Nose Work er det fedeste i verden!

Vi arbejder målrettet mod, at I finder jeres individuelle melodi og vi får med målrettet træning fundet frem til, hvilke belønninger der fungerer bedst for din hund samt hvilke elementer I skal have fokus på.

 

Foundation holdet ligger grundlag for al Nose Work træning fremadrettet. Det sikrer den bedste start på Nose Work for dig og din hund.

Begynder 1

For ekvipagerne der har været på Foundation hold.

 

Vi arbejder videre med det grundlæggende arbejde og på dette hold arbejdes med duft og godbidder, den såkaldte parring.

Vi arbejder videre med alle principperne fra foundation holdet, og arbejder målrettet mod at hundene kan komme på ren duft.

Begynder holdet bygger videre på foundation kundskaberne så din hund er helt sikker i sit arbejde inden vi går på ren duft. 

Ligeledes bliver du som fører virkelig dygtig til at læse din hund i søgearbejdet, hvilket virkelig kommer dig til gode senere.

Begynder 2

Duftsikkerhed

For ekvipagerne som er på ren duft, men stadigvæk mangler sikkerhed i arbejdet.

 

Måske markerer hunden ikke sikkert nok, eller også kan du ikke læse din hunds signaler. Vi styrker jeres kommunikation og samarbejdet.

 

Førerarbejdet er i højsædet. Vi har fokus på hvordan du bliver en endnu bedre hundefører for din hund i Nose Work arbejdet.

Øvet

på vej mod kl 1

Holdet er for dig, der har en hund, som er på ren duft.

 

I er klar til at blive udfordret, så I på sigt kan gå op til en klasse 1 uden problemer overhovedet.

 

På dette hold træner vi forstyrrelser,  konkurrencetræning, søgestrategier, planlægning af træningen og meget mere.

 

Førerarbejdet er i højsædet. Vi har fokus på hvordan du bliver en endnu bedre hundefører for din hund i Nose Work arbejdet.

Målet er, at du kan stille i en klasse 1 efter dette hold og bestå, uden problemer.

Øvet 1

UDEN KONKURRENCE AMBITIONER

Holdet er for dig, der har en hund, som er på ren duft.

 

I er klar til at blive udfordret, så I kan avancere videre i Nose Work arbejdet.

 

På dette hold træner vi forstyrrelser, søgestrategier, planlægning af træningen og meget mere.

 

Førerarbejdet er i højsædet. Vi har fokus på hvordan du bliver en endnu bedre hundefører for din hund i Nose Work arbejdet.

Øvet 2

På vej mod kl 2

Holdet er for dig, som er på vej op i klasse 2 - eller allerede er i klassen.

 

Vi arbejder på forskellige udformninger af søg og træner på konkurrencer samt førerarbejde.

På dette hold er der virkelig udfordringer for hundene og førerne. Der er et stort spring fra klasse 1 til klasse 2, og vi skal sikre os at I sammen kan stille op i klasse 2 med sikkerhed i arbejdet.