Egomanden og hans Cockerspaniel

November 11, 2016

Møder du ham også engang imellem? Her i min lille blog er det en mand og hans Cocker – men det kan være enhver race og også være en kvinde i den anden ende af snoren, eller den ikkeeksisterende snor.
I sidste uge besøgte jeg min mor på Amager. Hun bor ret tæt på Amager Strandpark, altså et paradis for hundeluftere. Der er sågar en decideret hundestrand-del i den nye del af strandparken og på de ”gamle” strandarealer går mange stadig med deres hunde løse. Resten af strandparken er HUND I SNOR, de fleste overholder det.
Jeg elsker at have mine egne hunde løse, der er ikke noget bedre end at se dem flyve afsted, lege og snuse uden deres motorisk udfordrede menneske for enden af snoren. Men jeg har dem kun løs når jeg kan overskue området og da Pilou stadig er lidt meget ung-drenge-jeg-bliver-døv-lømmel, ja så går han oftest i snor.

For min skyld må folk have deres hunde uden snor overalt, lige hvor de vil – HVIS og SÅFREMT at de har styr på den i alle henseender, dvs. den løber aldrig nogen steder eller over til fremmede mennesker, hunde, børn eller lignende. Nogle hunde kan faktisk opfylde dette kriterie, men vi taler om en meget lille procentdel, endnu mindre hvis vi forestiller os at være i naturen hvor ligeledes fugle, vildt og andet heller ikke må løbes efter.
Tilbage til min aften i sidste uge på Amager. Efter aftensmaden vælger jeg at gå en lille tur med Kyimo og Pilou. De er selvfølgelig begge i snor. Vi hilser aldrig på fremmede hunde i snor, af den årsag at Kyimo sjældent kan håndtere det. Uden snor er det en anden sag.

Efter Kyimos besøg hos Maja Guldborg sidste uge er der også beordret at hun ikke må blive fysisk stresset, altså ingen vilde lege eller gåture der er længere end max 10 min ad gangen. Godt så. I kan nu selv se scenariet for jer: Jeg går med dem, det er mørkt. Jeg lufter dem på et mindre grønt areal der ligger langs en lille villavej, hunde skal være i snor. Jeg spotter på god afstand en hundeejere og hans hund. Jeg stopper op for lige at vurdere situationen. Hundene opdager på dette tidspunkt intet.
Jeg kan se at hunden vist er uden snor og vælger derfor (af alle de årsager der står listet ovenfor) at trække over vejen og over på fortovet. Jeg bliver mindre irriteret ved tanken om at jeg må gå væk fra arealet pga. ham og hans hund, men lader så tanken ligge.
Ca. 1 minut efter jeg er trukket over på den anden side, kommer Cockeren løbende, i fuld fart, gøende! Jeg stopper op og korter snorene lidt op. Kyimo er straks i alarmberedskab – stille men helt stiv og forsøger at lokalisere hunden. Hun er blevet overfaldet tidligere og ser det som en kæmpe trusel at være i snor og have hunde farende mod sig – forståeligt nok.

Jeg står stille og afventer. Ja jeg afventer – måske naivt – at hundeejeren kommer enten løbende eller i høj fart for at hente sin hund, som er løbet ca. 20-30 meter i fuld fart ned til os, og nu står stadig på det grønne område, kun med vejen mellem os – og gør temmelig voldsomt. Ikke bare lidt, men meget, og jeg kan se at den overvejer at passere vejen.
Jeg vælger at tage Kyimo op. Jeg tør ikke andet. Pilou kan med de fleste hunde og har en størrelse og psyke der kan klare en træls Cocker. Men ikke Kyimo. Hverken normalt og slet ikke nu med en krop der har det dårligt. Jeg begynder så småt at bevæge mig på fortovet med Kyimo på armen, Pilou i snor og Cockeren der larmende følger os synkront på græsarealet. Hvad gør hundeejeren? Tjah. Han bevæger sig i langsomt hundelufter-tempo. Han kalder ikke, ikke en eneste gang kalder han på sin hund. Han kommer ikke ned og henter den. Han gør intet…
Da jeg endelig er overfor hundeejeren siger jeg pænt, og høfligt: ”Næste gang må du gerne kalde din hund til dig”. Hvortil EGO-manden med hans Cocker siger: ”Ja, men jeg vidste at det ikke ville gøre en forskel, det kunne jeg se på den måde den løb på”.

Okay… Måske sidder i med samme følelse som jeg stod med i situationen: Men hvorfor fuck har du den så uden snor? Jeg svarer derfor: ”Okay, men det er altså ikke OK at din hund løber løs og ned til mine hunde. Jeg har en hund her som ikke kan lide andre hunde”. Hertil kunne han have svaret mange, mange ting. Mange svar ville have løst denne situation. MEN nu er det jo ego-manden og hans Cocker vi taler om. Han svarer: ”JA, men det er jo fordi den er i snor!!”. Seriøst?!!! Herefter var mit eneste svar: ”EJ! Det der er jo virkelig tarvelig opførsel overfor mig og andre hundeejere, hvis ikke du kan kalde din hund til dig, skal den være i snor!”.

Egomanden og hans Cocker gik herefter væk fra mig, helt stille. Og hunden var stadig uden snor.
Han er så godt et eksempel på hvorfor så mange hundeejere frygter at gå tur med deres hunde. Hvorfor så mange hunde har problemer med andre hunde. Hvorfor så mange hunde er bange for andre hunde. Hvorfor så mange steder ikke tillader hunde på områderne og hvorfor der bliver færre og færre steder man som hundeejer kan færdes med sin hund på ordentlig og behørig vis.

For flere år siden oplevede jeg sjældent de her problemer. Dengang spurgte man altid om hundene kunne hilse. Og SÅ slap man dem. Dengang gik jeg i hundeparker, men det tør jeg ikke længere. Der findes for mange af disse egomennesker og deres hunde som ikke har lært hvordan man skal opføre sig blandt artsfæller.
Egomanden med hans Cocker er også et spirende eksempel på vores samfund. Hvordan vi alle synes at det er OS og KUN OS. Aldrig noget med at tænke på hvad ens egne handlinger har af konsekvenser for andre. Det er efterhånden en sjældenhed at møde andre hundemennesker der har respekt for andres hunde. Det må være fordi I – ligesom jeg – efterhånden kører ud og lufter hundene på tvivlsomme tidspunkter af døgnet og steder hvor der sjældent færdes andre.
Jeg er da helt klar over at uheld kan ske – for os alle – og der er helt OK. Men det er ikke OK at opføre sig som en røv og ikke undskylde for den opførsel ens hund påfører andre. Og det er ikke OK at man ikke tager ansvar for sin hund og sine egne handlinger. Og det er slet ikke i orden at ligge skylden over på mig og min hund – min hund som flere gange er overfaldet og derfor er skrøbelig og ikke kan håndtere hunde der opfører sig sådan. Det er IKKE ok!
 
Kom nu! Opråb! Tag hensyn! Vis hensyn til dine medmennesker! Vi behøver ikke forstå hinanden, men vi kan respektere hinanden og hinandens hunde. 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Fra 3 til 1 hund på 3 måneder

January 30, 2017

1/2
Please reload

Seneste blogindlæg