Nose Work tanker

October 31, 2016

Jeg har nu haft Nose Work hold – for både begyndere og øvede siden i sommers. Og da sporten er meget ny i Danmark stadigvæk – og der endnu heller ikke er et reglement for hvordan det bliver som konkurrencesport – så kan det sommetider være svært at have et svar på alt til kursisterne.
 
Jeg elsker alle mine hold. Jeg har ikke mine træningshold for at leve af det (jeg ville gerne på et tidspunkt) men lige nu har jeg kun de hold jeg selv synes er sjove. Jeg ELSKER mine Rally hold, hvor jeg har kursister som kommer igen og igen og igen – som nu også har blod på tanden for at deltage i konkurrencer. Jeg elsker selv at træne Rally også og jeg synes at det er sjovt at nørde på motivation og præcision og samarbejde i denne sport! Og så elsker jeg mine unghundehold hvor jeg ser ejere få gode timer med deres hunde og lærer noget nyt om deres hund – som styrker samarbejdet. Hvalpeholdene er fantastiske – hvem elsker ikke søde, nuttede hvalpe og hvalpeejere som er engagerede?
 
Men mine Nose Work hold - de er helt specielle. Jeg har selv en TT’er som elsker at træne NW. Mine kursister i Nose Work er alle super engagerede, ønsker at lære mere – kigger på deres egne og andre hunde og stiller spørgsmål og reflekterer. Det er meget specielt og jeg elsker det, for den her sport er ikke kun for ”de nørdede” – den er for alle – og alle kan reflektere og undre sig og stille spørgsmål, som aldrig er dumme. For alle hundene søger forskelligt og så individ bestemt. Så er der også indlæringen af duftene som er foregået meget forskelligt. Alle mine kursister er startet på godbidder og kasser efter metoderne jeg har set hos Ron Gaunt. Jeg tror ikke på, at der kun er én rigtig vej hen til målet. Jeg tror på at man kan komme derhen på mange måder, men Ron Gaunts metode er netop for ALLE – og ikke kun dem der har lært at diskriminere eller gå Sweiss tidligere.
 
Jeg ser ikke Nose Work som en diskrimineringsopgave, fordi jeg netop ønsker at indlære søget som en naturlig adfærd fra hundens side. Alle hunde har en næse og alle hunde kan bruge den. Jeg ønsker hunde der træner Nose Work fordi det er sjovt, fordi de har lært at der altid er en belønning i søget og ved at starte op med godbidderne så ser jeg super meget intensitet i søgene og jeg ser hunde der har forstået opgaven og altså dermed kender alle miljøerne og måderne at søge på oppe og nede og løse problematiske søg undervejs – inden duftene kommer på. Når den første duft introduceres så kender de opgaven, de HAR forståelsen for opgaven, og så hjernevasker vi ”bare” hundene positivt ved at parre godbid og duft. Således at hundene afsøger områderne som de kender, de kan lugte godbidderne og når de finder den og spiser den – udsættes de for duftkilden. Vi hjernevasker, og derfor kan det IKKE gøres for meget! ALDRIG. Det er det samme som når vi ønsker et indkald, der altid virker – vi HJERNEVASKER lyden af fløjten sammen med mad og ros – ergo finder hundene aldrig ud af at der er anden mulighed at komme når fløjtelyden lyder. Det er det samme med parringen. Og det er vigtigt at have sikre hunde på én duft – altså sikre i alle miljøer og højt og lavt, med forstyrrelser og med ordentligt markering INDEN den næste duft sættes på.
Diskriminering er det en hund foretager sig når den henter en næsepind eller lignende opgaver som oftest er indlært som en decideret adfærd hvor en klikker oftest også er en del af arbejdet. Med det ikke sagt at man ikke kan - som en del af sit Nose Work - lave en øvelse hvor hunden har mad eller kaffe/the som forstyrrende elementer. Og jo så altså selvfølgelig laver et fravalg og diskriminering på duftene i rummet. Men det ser jeg først som en del af programmet for en MEGET sikker NW hund. 
Fundament, fundament, fundament – først på godbidderne, dernæst med parringen.
 
Hunde der rykker for hurtigt frem mister pludselig deres intensitet eller kan ikke længere ”rumme” opgaven og begynder at fejlmarkere (af bare frustration) eller viser gamle mønstre såsom at gø, stresse eller lignende. Det er ærgerligt og ikke meningen. Jeg ved det selv, vi er bare mennesker og vi vil SÅ gerne hurtigt frem, frem, frem mod det næste. Men hvad nytter det hvis ikke vores hund er klar. Det er så svært for os som mennesker at forstå hundenes næsearbejde. Vi kommer aldrig til fuldstændigt at forstå deres lugtesans, for den er SÅ anderledes fra vores. Jeg plejer at sammenligne med at hundenes næser fungerer som vores syn. Med alle de varianter vi kan se, lige så mange varianter kan de dufte. Og formodentligt mere til. Deres næser er jo et helt eventyr for sig selv.
 
De sidste to søndage har jeg haft 2 hele kursusdage for øvede Nose Work kursister. Halvdelen af kursisterne har været fra mine tidligere hold og resten nye kursister. Det har været meget interessant for mig at se hundenes forskelligheder, vi har også haft et stort udvalg af racer og stor spredning på hundens kunnen, altså hvor langt de er nået i arbejdet. Det har været interessant for mig at se hunde der ikke er startet op på godbidder, men alligevel har haft lige så fin forståelse som de andre. Jeg har også set hunde der er trænet anderledes end mine NW hunde. I den forbindelse har vi også diskuteret såkaldt dynefært i forbindelse med Nose Work. Jeg har aldrig tidligere hørt udtrykket i NW sammenhæng. Jeg kender udtrykket i forbindelse med søgearbejde i andre forbindelser. Og jeg kan sætte mig ind i at en dåse med en duftkilde efterlader en lille form for duftpartikel område i nærheden af dér hvor dåsen placeres – men den smitter jo ikke området som hvis jeg havde placeret den frit i miljøet. Men jeg har aldrig været en stor spornørd og derfor måtte jeg lige diskutere dette emne i går aftes med en anden Nose Work OG spor kender – som ved mere end mig. Og jeg fandt at det kaldes ”lingering odor” i Nose Work – hvilket jo giver super fin mening. En sej NW hund som er godt kendt med duftene skal kunne genkende denne som en lingering odor og vide at det ikke er kilden. Og altså kunne finde kilden trods resten af duften der ”hænger” i luften.
Mine NW kursisters hunde er (egentligt ubevidst) blevet introduceret for det meget tidligere i forløbet end man måske ellers ville introducere en NW hund for det. Men alle har de lært mønstret at kende og de ved alle at selvom der er en lingering odor så er det ikke dér kilden er. Nogle af kursisterne i går havde hunde som reagerede noget mere på dette – og derfor snakkede vi en del om det. Deres hunde fandt dog alle ret hurtigt ud af, at selvom der var en lingering odor så var kilden nu placeret et andet sted. Og de fandt ALLE kilden, og forholdsvist hurtigt faktisk. Og er det ikke fantastisk? At vores hunde er så fantastisk kloge og dygtige.
 
Jeg fik også løst et par andre spørgsmål som vi pludselig ikke kunne hitte ud af; kan man som fører stille med flere hunde til en konkurrence? For hvis miljøet er skjult for ekvipagerne inden de skal op – så kender man jo som dobbeltfører ”skjulestederne” for duftene og vil på den måde kunne hjælpe sin hund. Svaret er nej man kan ikke stille som dobbeltfører i en konkurrence. Det kan man dog godt i duftprøven, hvor kilden så vil blive flyttet inden man kommer ind med hund nr. 2.
 
Og hvad så med den famøse markeringsadfærd? Alt til sin tid i min verden. Jeg har trænet NW siden maj med Kyimo og hun har stadigvæk ikke en markeringsadfærd på hendes søg. Jeg venter fortsat på at hun skal tilbyde en frivillig adfærd. Og jeg parrer også stadig gerne godbid og duft, fordi jeg vil have at hun er SIKKER uanset højde eller sværhedsgrad, forstyrrelser og miljø. Selvom hun faktisk kan finde duften rent – men jeg ser stadigvæk en hund som engang imellem spørger om hjælp og går i gamle mønstre og vaner fra lydigheden og det vil jeg gerne have pillet af hende inden vi går videre. Jeg har jo ikke travlt. Jeg er interesseret i en SIKKER NW hund, en hund som kan løse opgaven, uanset. Og vi træner nu frem mod at Sanne fra Loruphundecenter forhåbentligt kommer til februar 2017 og afholder en uofficiel NW prøve her i Hedehusene. Mere om det når det er officielt og planlagt. I skal jo alle deltage sammen med mig, så vi kan få testet vores hunde af i deres arbejde, ikke sandt?
Markeringsadfærd er godt, men i min verden sekundært indtil hunden har forstået opgaven til fulde og altid kan løse den. Og man vil ofte – i forsøget på at få adfærden på søget – få afbrudt hunden i dens søg, især for dem der gerne finder kilden og som adfærd så  bryder søget for at kigge op på føreren. Eller simpelthen ikke bliver belønnet hurtigt nok og hunden så enten fløjter hurtigt videre eller begynder at tilbyde alt muligt andet adfærd som at lave elefantøvelser eller andet. Det er skide svært. Alt sammen. Men jeg ser det som at dele øvelserne op. Man må vurdere hvad der er vigtigst for ens hund og hvad der giver mest mening at træne først. Og her går jeg klart ind for at hunden har forståelse for opgaven og altså kan finde duftkilden og helst også på et tidspunkt tilbyder en selvvalgt markeringsadfærd som også giver mening. Det kunne være frys direkte ved kilden, sit, dæk eller som Nova en Sheltie, der vælger forskelligt fra søg til søg. I dem hun kan komme til, fryser hun gerne på søget og hvis det er så højt hun ikke kan komme til det, ja så gør hun hvad enhver sheltie måske ville gøre: gøer mens hun stirrer på kilden. Smart hund. Og al denne adfærd er først kommet nu. Det er ikke blevet påtvunget hende men er selvvalgt. Og nu venter vi bare på at den bliver mere konsistent.
Til gengæld er der nogle af labberne der – egentligt naturligt nok – gerne vil tage kilden i munden. Og det må man sige ikke er ønskelig adfærd omkring søget og ofte er det kommet i forbindelse med at føreren ikke får belønnet hurtigt nok. Eller at hunden har været vant til at samle næsepinde op og dermed bare har lavet en direkte sammenligning til NW arbejdet.
I de svenske regler står der at hunden ikke skal tilbyde en specifik markeringsadfærd men føreren skal bare kunne læse hunden godt nok til at sige markeret når hunden er ved kilden. En gammel spaniel, Megan, har også et meget særpræget kropssprog når hun finder sine kilder (som lige nu er godbidder) – hendes hale bliver stiv og ”knækker”, så snart hun er videre bliver den igen løs og logrende. Også et fint kropssprog som er helt selvvalgt.
 
Jeg har haft et par super søndage i selskab med en masse fantastiske og forskellige ekvipager som alle også har lært mig noget. I sin tid spurgte jeg Ron; men hvordan lærer man alt det her med hvordan duftene flytter på sig og hundenes måde at afsøge på? Og svaret var: ”KIG og LÆR af alle de hunde du ser. Tag læring med fra hver hund, for de er alle forskellige. Kun på den måde bliver man en god NW instruktør.” Og det gør jeg. Jeg har begge søndage været fuldstændig optaget af at kigge på hundene og snakke med kursisterne om hundene og tage spørgsmål med det samme hunden viste en eller anden adfærd, faktisk så meget at det er sparsomt med billedemateriale. Her hos mig træner vi altid med en hund på ad gangen mens alle de andre kursister er i samme rum og kigger på den pågældende hund. På den måde kan jeg vidensdele med hele holdet på én gang og kursisterne kan også lære af de andres hunde – og vores hunde bliver stærke i at arbejde trods forstyrrelsen af mennesker i området.
 
I lørdags havde mit nuværende begynderhold træning. I lørdags flyttede vi godbidderne ud af kasserne og op og ud i miljøerne. Hold fast hvor var det bare interessant og så givende at alle kursisterne her blev så fanget og kunne se ideen med kasserne og intensiteten. Og at alle hundene faktisk lynhurtigt omstillede sig og fandt både nemme og svære søg. Jeg er sikker på at de alle nok skal blive super-seje NW hunde! Mit øvede hold afsluttede deres holdtræning og her gjorde vi en interessant opdagelse; vi har trænet meget i rodede område, med forstyrrelser, udendørs og på køretøj men havde på dette hold ikke tilbragt meget tid i et mindre indendørs rum, og konstatere at begge hunde faktisk havde svært ved det. Og jeg måtte gøre en NB! Til mig selv fremadrettet om ikke at glemme de rene indendørssøg.
 
Jeg har fået meget positiv tilbagemelding på både hold og kursusdage og det glæder mig så meget! Jeg ønsker at alle skal få det ud af kurserne som de havde forventet eller mere til. 

Tak til alle jer fantastiske mennesker som har valgt at tilbringe Nose Work timer sammen med mig. Jeg håber, at vi ses meget mere. Husk, der er ikke kun én rigtig løsning, det er der heller ikke i andet arbejde, så længe man har en begrundet tanke om det man gør - og hunden responderer på en hensigtsmæssig måde, så tænker jeg at det er relevant. Vi skal altid se individet og arbejde ud fra det og hvor vi gerne vil hen. 

Man kan gøre ting forkert - men det er også dér man oftest lærer noget. Man kan også presse "citronen" for meget og på den måde få læring. VI kan kun blive klogere. Og man kan altid rette op på tidligere fejl, selvom det er nemmere at gøre det "rigtigt" fra start. Og hvad er rigtigt så? Jeg har ikke svaret. Endnu. Men jeg forsøger at gøre mig en masse erfaringer, der kun kan gøre mig klogere. Tak for at I er med på den rejse og lader jeres hunde lære mig noget. 

Nedenfor er der billeder fra de to søndagskurser.

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg