Fra 3 til 1 hund på 3 måneder

January 30, 2017

For 3 måneder siden havde jeg tre hunde. Gamle Ella, Kyimo og Pilou. I dag har jeg kun Pilou. Og hold op hvor er der tomt.

De fleste af jer har nok set mit opslag i sidste uge. I tirsdags sagde jeg farvel til Kyimo. Alt for tidligt og det føles stadig uretfærdigt at tage afsked med en kun 4 år gammel hund. 

For 4 år siden kørte jeg 8 timer op gennem Sverige til Ramnes, Norge. Jeg havde 4 måneder forinden sagt farvel til Blackie. Og Ella var trist over at være alene. Jeg havde fundet Tibetansk Terrier som et godt alternativt til de fældende pelsracer og havde fundet en opdrætter i Norge som havde et lille kuld hvalpe. Kyimo var én af dem. Hun var oprindeligt afsat til anden side, men det par sprang fra og jeg og min daværende kæreste fik lov at købe hende. 

Hun var jordens sødeste hundehvalp. Fræk og frejdig, fuld af gåpåmod og en enorm oplevelses-glæde. Hun var min første hund, som jeg havde fra hvalp. De to tidligere græske hunde fik jeg først da de var over 1 år. 

Hun havde sin røde næsehorns-bamse med sit da hun var hvalp. Den bamse har hun ligget med og puttet med siden. Hun fik den med sig da vi begravede hende. Så jeg er sikker på, at hun ikke er alene.

Jeg kunne gå løs med hende og Ella overalt og hun var vejen ind i udstillingsverdenen og min prøveklud i hundetræningen. Hun var min træningshund under min uddannelse hos Irene Jarnved. Hun åbnede alle døre og gav mig et kæmpe netværk i en ny hundeverden jeg ikke tidligere havde været en del af. Hun bragte SÅ meget GLÆDE. Og jeg knuselskede hende fra den dag jeg hentede hende. Hun sov i min seng fra dag 1, fordi hun ikke kunne finde ro andre steder end dér og jeg har altid kaldt hende min lille Kærligheds-hæmoride. Fordi hun altid var hvor jeg var. Hun har altid været MIN hund. Og kun få andre har hun knyttet bånd til. 

 

 

Jeg har altid vist at hun var en følsom, meget følsom hund, og desværre oplevede hun flere gange at andre hunde hoppede lige i flæsket på hende. Og selvom der aldrig gik fysisk hul i hende, så fik hun store psykiske mén af det. Vi har prøvet det på gåture - både med og uden snor - og sågar på træningsbanen hoppede en BorderCollie på hende bagfra uden varsel.

Kyimo led store psykiske mén af de overfald og jeg ønsker ikke for nogen at opleve det. Det har været meget smertefuldt for mig at beskytte hende og se hendes glade sind blive langsomt ændret grundet andre hundeejeres ligegyldighed. 

Men det er ikke dét jeg ønsker at huske. Jeg ønsker at huske, at hun var min lille sorte springbanan. Hvordan hun elskede Pilou fra den dag han flyttede ind. Hun passede og plejede ham som en rigtig tante og legede med ham. Hun har altid været så sød og følsom og har altid gerne ville sikre sig at alle var gode venner. I 4 år har jeg ligget i arm med hende om natten og der er tomt nu i sengen.

Jeg savner at høre hende komme løbende med en bamse i munden mens hun snakkede. At have hende siddende i sofaen og kigge på mig med de mørkebrune øjne og tigge med en pote op på min arm. Og se hende få Pilou stresset ned ved at nusse ham. Og når hun på gåture fandt på de mest opfindsomme ting for at få en godbid. Klatre op i træet og hoppe op på ting. Hun var også min Nose Work hund og læremester. Det gjorde hun så godt. Hun elskede den sport, fordi hun bare var så super skrap til at løse opgaven. 

Hun har en helt speciel plads i mit hjerte. Hun vil være savnet længe. Og jeg græder stadig når jeg skal snakke om hende.

 

 

Hun efterlader et enormt tomrum hos mig. Og selvom mange tror at jeg nu skal ud og have en ny hund - så er det slet ikke tilfældet. Jeg har ikke lyst til en ny hund. Jeg ville gerne have beholdt Kyimo 15 år endnu. Og lige nu er både Pilou og jeg ikke helt in-sync. 

Det er underligt at gå fra 3 til 1 hund på så kort tid. Kroppen og hjernen når slet ikke at følge med. Sorgen over Ella havde ikke helt lagt sig endnu, og så skal jeg pludselig forholde mig til endnu en sorg over Kyimo. Tomheden er det man mærker. Og stilheden. 

Det er underligt for mig at gå tur med kun en hund. Og endda en hund som gerne vil hilse på hele omverdenen. 

Pilou og jeg har brug for tid. Til at finde ud af at det kun er os nu. At danne et nyt bånd, som vi ikke tidligere har haft. 

Jeg er sikker på, at han også sørger. 

På Kyimos stamtavle er hun kaldt KYI-M-BYANG Happy Kyimo - og det har hun altid været. Glad. Og jeg ønskede at få hvalpe på hende i sin tid. Jeg ved at hun ville have været den bedste mor for et kuld. 

Vi opnåede ting sammen jeg ikke havde troet muligt. Hun var klar til Nose Work konkurrencer og jeg er sikker på at hun kunne have konkurreret med Bordere og de andre hurtige hunde - fordi hun var hurtig. Hun fik en RBM titel i sommers. Jeg var SÅ stolt. Pavestolt! Til hendes aller første konkurrence nogensinde lavede hun 97 point og kom dermed med på listen over DM deltagere til sommerens Rally DM. Om hun havde beholdt pladsen kan man jo ikke vide, men jeg var så stolt af hende. Min lille smukke, sorte TT'er.  Hun har været med ude og hyrde får og vi har løbet agility. ​

 

 

Dogs are our link to paradise. They don't know evil or jealousy or discontent. To sit with a dog on a hillside on a glorious afternoon is to be back in Eden, where doing nothing was not boring--it was peace.