Del 2 - om livet med kun en hund

February 3, 2017

"Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs" - sådan skrev én af mine FB venner til mig på messenger den anden dag. 

I disse dage svinger mit humør præcis som vinden blæser. Den ene dag kan jeg have det godt - og være høj af min træning med Pilou. Og den næste dag er jeg i kulkælderen og savner min lille sorte yndlings-TT'er. Sådan en dag var det i går. Fra jeg vågnede var jeg bare i dårligt humør. Jeg havde lyst til at ligge under dynen hele dagen og græde og savne. Det endte det næsten også med at jeg gjorde. 

For kærligheden er netop hjemløs. Den kærlighed som jeg følte for Kyimo, og KUN Kyimo, den har ikke længere et hjem. Den kan ikke længere gives, for modtageren er her ikke længere. Og savnet føles enormt. Der er tomt og meget stille. 

Mit hjerte længes efter at ligge i arm med hende og bare knuselske hende. Som jeg tidligere har skrevet, så har hun rørt et sted i mit hjerte som ellers kun var forbeholdt Blackie. Min gamle græker, som jeg mistede for over 4 år siden. 

I dag var Pilou og jeg til hundesvøm. Og det mindede mig igen om Kyimo. Det var oprindeligt hende der skulle gå til hundesvøm og vi har haft så mange gode timer, hvor jeg har grinet og hygget mig med hende, fordi hun syntes det var sjovt at svømme. 

Men dét, der egentligt satte gang i min sorg på denne måde igen er, at jeg i de her dage forsøger at få de sidste detaljer på plads omkring den uofficielle Nose Work prøve lørdag d. 18/2. Det er min hundeskole som afholder prøven i samarbejde med Sanne fra Lorup Hundecenter. 

Den prøve arrangerede jeg fordi jeg ønskede at give mine kursister en forsmag på Nose Work prøver - men også fordi jeg ønskede at teste Kyimos færdigheder af. Hun var klar til konkurrencer. Hun var skide skarp og hurtigt. Og var blevet så meget mere tydelig. Så jeg havde glædet mig til at stille hende til prøven. Og jeg havde glædet mig til at skulle konkurrere med hende. Jeg havde glædet mig til, at hun skulle med på instruktør kursus med mig til sommer og vise hvor blæret hun var. 

Prøven skal afholdes, og der skal sendes info ud til alle deltagerne - uanset min sorg over at have mistet. Og jeg er også sikker på at det bliver en rigtig dejlig dag. De praktiske ting er ved at være på plads. Præmier, sponsorerede gaver, rosetter, Nose Work udstyr - men det hele ville have været toppet ordentligt af for mit vedkommende hvis Kyimo kunne have stillet op, som meningen var.

"Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs"

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Fra 3 til 1 hund på 3 måneder

January 30, 2017

1/2
Please reload

Seneste blogindlæg