Savnet er stadig så stort

February 23, 2017

Hverdagen går videre. Det gør den. Men savnet af to hunde der har forladt mig på al for kort tid - er bare så stort at det føles som en meget dyb kiste jeg hver morgen kigger ned i, og hver morgen forsøger jeg at lukke den i, inden jeg kigger for meget. 

 

Jeg græder nemlig stadigvæk. Hver eneste morgen jeg står op, så tænker jeg på mine to små hundepiger. Især Kyimo fylder i mine tanker. Hvar morgen jeg vågner har jeg drømt om hende. Jeg drømmer, at jeg kan se hende men ikke kan røre hende. 

 

Hun er SÅ savnet min lille sorte norske fjollebanan. Hold op hvor er savnet bare så stort at det næsten er ubærligt. Jeg kan ikke se på billeder eller video af hende uden at blive helt rørstrømsk. Med flytningen til ny hjemmesideudbyder har jeg jo været nødt til at gennemgå nogle af billederne af hende. Og så er savnet så stort at jeg næsten ikke kan bære det.

 

I går besøgte jeg Pernille og hendes søster. De har lige fået Tootsie, en lille lys Shih-tzu. Hendes temperament og energi minder mig så meget om Ella at savnet efter hende også lige blussede op igen. Jeg kunne huske præcis hvor meget jeg har holdt af Ælla-Bælla. Min lille kærlighedshund. Hvor meget glæde og ren kærlighed hun gav.

 

Billedet er taget for 4 måneder siden, d. 18-10-2016. Dagen inden jeg sagde farvel til Ella. For 4 år siden kom Kyimo hjem fra Norge. Facebook viser mig hvalpebilleder af hende i disse dage under "Minder". 

 

I morgen er det 1 måned siden jeg sagde farvel til Kyimo. Mit hjerte bløder stadigvæk. 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Fra 3 til 1 hund på 3 måneder

January 30, 2017

1/2
Please reload

Seneste blogindlæg

December 5, 2017