Ny livsstil for både hund og fører

April 25, 2017

 

I sidste uge var Pilou og jeg på besøg hos Camilla fra Trenddog - soon to be Barks and Bones. Camilla er så dejligt et menneske og vi endte med at tilbringe et par timer i selskab med hinanden og med at uddele gode råd om kost, allergi, livsstil mv. ikke kun for hundene men også for os mennesker. 

 

 

Jeg havde stort set tømt butikken for både barf, Mush barf, godbidder, tørkost, ny line, loppe/flåtremedier og shampoo/balsam og fik lov at gå hjem og teste det hele af. Som et sponsorat fra butikken. Ovenud begejstret vendte jeg hjem og fik det hele sorteret og gjort klar.

 

 

 

 

Linen blev taget i brug samme aften og jeg glæder mig til at det matchende halsbånd kommer hjem. 

 

Det er det blødeste og lækreste læder jeg længe har været i nærheden af. Og efter at have brugt den siden i sidste uge kan jeg kun sige at jeg er ovenud begejstret!

 

 

Pilou har længe været til den lidt for tynde side. Jeg har gjort mange anstrengelser for at få hans madlyst op, men han er bare småt spisende og kræsen - og lidt sart i maven/kløe hvis det er tørkost med masser af tilsætningsstoffer og biprodukter. I virkeligheden ikke så underligt. Så jeg har været omkring stort set alle tørkost mærker der findes. Nogen med større og andre med mindre succes. Jeg har smidt foder ud, foræret foder væk og samtidigt set min hund afvise nye mærker. 

 

Så glæden var stor hos mig da jeg så ham stå fredag aften i sidste uge og GLÆDE sig til at jeg fik stillet hans mad ned.

Som anbefalet fra Camilla spredte jeg de forskellige dele ud på et tæppe i stuen, så han selv kan vælge i hvilken rækkefælge han ønsker at spise dem. Han var især vild med kyllingehalsene. Det er han stadigvæk. Det er dem der bliver spist først. Derefter ryger Mush barf'en med okse. Dernæst Rindermix'en og tilbage lå Mush barf komplet (med smag af rensdyr). Den kan han ikke lide. Så som altid skal han være lidt speciel med hans madvaner og gøre det lidt mere besværligt for mig - det lette ville jo være hvis han kunne spise Mush Barfen Komplet. Men det vil han så ikke, så vi må blande efter Camillas henvisninger. 

 

Han har haft en smule tynd mave, men jeg tilskriver det egentlig bare skiftet til ny kost. Og afventer at det bliver mere "barf-fast", som jeg husker det fra sidst jeg barfede hund. 

 

Vi har ingen flåter haft siden jeg giver ham rav-kæden på inden hver gåtur. Han bliver også piftet på brystet og ved inderlårene med Lila Loves It - Anti-tique Spray som modvirker både flåter og lopper. Herudover afventer vi at få et halstørklæde hjem som også modvirker at flåterne hopper på. Jeg er meget tilfreds so far. Pilou har haft en ret alvorlig reaktion på Bayvantic/Frontline og jeg tør ikke give ham det - og endnu mindre Bravecto. Så jeg har været lidt lost mht. bekæmpelse af lopper/flåter naturligt.

 

I fredags lagde Camilla også en lille kost-råds-vejledning til mig. Og den har jeg fulgt. Jeg har haft problemer med hoste, kløe, røde plamager, træthed, influenza-feber-lignedende tilstande og jeg har haft mistanke om at det måske er noget kost-relateret. Så siden fredag er oksekød og mælk skåret væk. Jeg har de sidste mange år ikke drukket alm. mælk fordi min læge mente jeg var både Lactose og gluten intolerant. Men jeg har konkluderet at det ikke helt passer. Men at det er afgørende i hvilken sammenhæng råvarerne indgår. 

Så nul oksekød og kun soyamælk. Om det er det ene eller andet er jeg i tvivl om, men jeg kan mærke at jeg har det bedre. Ingen kløe og mindre af de andre symptomer. Sjovt nok har jeg ikke haft lyst til hverken Cola eller slik/sukker så det er også væk fra kosten lige nu og jeg ved at det jo også hjælper på blodsukkeret er mere stabilt. Og altså også har en påvirkning. Og så har jeg drukket masser af vand!

 

Alt dette leder mig til at jeg har besluttet mig for at det er NU jeg får kigget på de her ting i mit eget liv. Jeg er blevet ved med at udsætte min krop for de ting jeg vidste den ikke rigtig kunne tåle - for at bibeholde en tolerance, men som Camilla rigtig nok fik mig sporet ind på så står jeg jo så også bare og sparker til allergien/imunforsvaret hele tiden i stedet for at give det hele ro - og så teste om man kan tåle noget i mindre mængder/andre sammenhænge/overhovedet ikke.

 

Og de sidste dages bedring i egen tilstand har fået mig til at overveje lidt mere på Pilous humør på det sidste. Jeg har ændret hans kost, for at få mere huld på ham men også for at give ham mere energi så han kan arbejde med alt det vi arbejder med sammen. Han bruger jo masser af energi på alt det træning. 

 

 

Men jeg har også set hvordan han de sidste måneder er gået ned i intensitet på træningsbanen. Han har tabt sig og har pludselig betændelse i øjnene og virker egentlig lidt træt og humøret er ikke så højt på den sjove måde. Nærmere enten for meget eller for lidt. 

 

Vores konkurrencesituationer du'r slet, slet ikke. Han er stresset (med lyd på) i konkurrencesituationerne og i andre hverdagssituationer, som blandt andet inkluderer hunde eller en tur hos dyrlægen eller andet. Hans glædes-stress er ligesom gået over kanten og er blevet til en negativ stresspåvirkning i visse situationer. 

 

Stressen i træningssituationerne og konkurrencesituationer er helt sikkert kommet af at jeg siden den dag han trådte ind i mit hjem har haft kæmpe forventninger til ham. Han skulle være min lydighedshund. Han skulle også være udstillingshund. Han skulle opfylde de huller som de andre ikke kunne af forskellige årsager. Og så har jeg kørt ham for hårdt de sidste måneder. Med mange krav. For han har altid elsket at træne og være med. Men siden Kyimo døde er det blevet noget andet.

 

Stressen i sammenhæng med andre hunde er klart kommet grundet Kyimos stress omkring andre hunde. Jeg er sikker på at han bare har kopieret adfærden. For han har ingen grund til at blive så opkørt af at hilse/se andre hunde. I virkeligheden vil han bare rigtigt, rigtig gerne hilse. Men det kammer ligesom over fordi han bare SÅ gerne vil, og det er ikke altid at den anden part synes det er så fedt. 

 

Og jeg har ikke gjort mit job godt nok. Jeg har ikke taget ham nok med alene ud i verden mens tiden var. Og pludselig var han helt alene. På bare tre måneder. Og alligevel har jeg hevet ham med rundt til intet mindre end 6 Rally prøver, intensiveret LP træningen og bedt ham træne Nose Work siden Kyimo døde for kun 3 måneder siden. Og vi har gået lange ture for at få styr på savnet og egne tanker. Og jeg har solgt mit hus og vi er flyttet ud til min mor. Mange ting er der sket og jeg har alligevel forventet at min unge, fantastiske 2 års hanhund pumpet med hormoner bare skulle dulle sig gennem det hele uden en eneste pause eller sorgperiode. Fordi jeg havde brug for det. Og fordi vi havde en ÅH konkurrence som jeg ikke ville give slip på. Og nu kan jeg bare se at hans stress niveau er for højt. Og vi er "uvenner" både i træningssituationer, konkurrencesituationer og hverdagssituationer.

 

Men det er slut nu. Jeg har valgt at trække stikket for Pilous vedkommende - i første omgang 3 måneder. Måske mere, måske mindre. Alt efter hvad der giver mening. 

 

Vi tager en pause fra træningen - både Rally og LP. Vi bliver ved med at gå lange ture og gøre helt almindelige hverdagsting. Og Nose Work'en holder vi fast i. For det er en anti-stress situation for ham og her skal vi ikke have tæt samarbejde som i de andre sportsgrene. Og jeg er bange for at hans stress eksploderer hvis jeg pludselig tager så meget aktivitet fra ham fra den ene dag til den anden.

 

Vi skal træne alene-hjemme og vi skal hygge os og finde hinanden og det liv vi har nu. Ingen ny hund, mange spørger til det. Men jeg skal ikke have en hund mere. I hvert fald ikke nu. 

 

Vi ses stadigvæk i weekenden på Roskilde. Vi skal udstille lørdag og er egentlig tilmeldt 2 x ÅH prøver søndag. Udstillinger har han altid syntes var sjovt så det bliver intet problem - altså bortset fra at hans pels kunne være bedre ;) 

 

Jeg tænker måske at stille ham i den ene - eller begge ÅH prøver - ikke for at gå banerne. Men for at være der, uden forventninger, uden krav. Bare med hygge. Og hvis han humør er til det går vi over banebåndet og tager et par skilte og løber ud. Med en god oplevelse, så det forhåbentligt er dét han tager med når vi næste gang møder op til en prøve. Hvis han er stresset inden prøverne starter, så trækker jeg ham. 

 

Verdens bedste Pelle Pirat skal holde mange år endnu. Både i privaten og på konkurrencebanerne. Og hvis vi både skal hive titler i LP, Rally, Nose Work, HTM, Freestyle og i udstillingsringen - så behøver det hele jo ikke foregå i år hvor der er sket så mange andre omvæltninger. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Fra 3 til 1 hund på 3 måneder

January 30, 2017

1/2
Please reload

Seneste blogindlæg