Når den hyggelige morgentur bare bliver stres

April 27, 2017

Solen skinnede. Det virkede endda en smule lunt. Pilou og jeg begav os ud på morgenturen. Jeg havde besluttet at gå en tur på Amager strandpark. Vi bor 5 min derfra, og om morgenen/formiddagen er der faktisk helt afslappet at gå der. 

 

Med tanke på blogindlægget den anden dag om at skære alt væk og bare "kun" være tilstede i nuet med ham, så begav vi os afsted med rolige skridt og god stemning. 

 

Noget af det første vi løber ind i er en schæfer. Vi skal passere den på en bro, hvor pladsen er trang. Ejeren har godt fat i snoren og vi går ind mod hinanden, så hundene er længst fra hinanden. Hendes hund knurrede da vi passerede. Men ellers gik det meget bedre end det jeg ellers ofte oplever med passager på den bro. Mange hunde reagerer lidt voldsomt fordi pladsen er trang. Pilou var da lidt på dupperne da vi skulle passere men ellers var det OK med ham. 

 

3 minutter længere henne skal Pilou nr. 2 - hvilket han selvfølgelig får tid til. Jeg øjner godt en mand og en hvid puddel i øjenkrogen men vender ryggen til ham som for at signalere at vi ikke skal have kontakt. Min hund sidder trods alt og læser avisen. Men manden lader alligevel hans hund løbe ud i strakt flexline med hele gebidset blottet. Først dér tænker han at trække den lidt videre. Det var en hanhund og jeg bemærkede godt at Pilous stress lige kom op til overfalden. Det er trods alt også en udsat position for ham at være i. 

 

2 skridt længere fremme støder vi så direkte ind i en rød cocker han. Ejeren havde gemt sig bag busken med sin hund for manden med den store, hvide puddel. Pilou og cockeren hilser og hygger sig egentlig OK, men så kammer det over. Måske fordi han i virkeligheden stadig var påvirket af pudlen, måske fordi snorene når at filtre kortvarigt - og den lille cocker røg helt op i det røde felt med det samme. Så vi går hver til sit.

 

Og så er løbet ligesom kørt. Jeg er ikke engang nået ned til stranden og Pilou er helt eksalteret, vælter rundt i snoren, trækker, piver og kan ikke spise. Normalvis ville han bare ryste sig og gå videre. Men tre hunde på så kort tid, alle med konflikt. Det var alligevel for meget. Så vi brugte knap 1,5 time på at komme rundt på "det korte stykke" på stranden. Fordi jeg hele tiden måtte stoppe op. Pilou har aldrig trukket i snoren. Han har altid gået pænt, men i dag væltede han frem og tilbage og trak konstant. Og det var lyd på ham hver gang jeg stopppede og ventede på at han kunne spise. 

 

Turen endte på en bænk. Helt roligt og afslappet sad vi dér. Han lagde sig ned og var rolig. Forbi kom en kvinde med to udviklingshæmmede/handicappede. De ville gerne hilse på Pilou. Og da han selv rejste sig og tog kontakt lod jeg dem hilse. Han er så sensitiv og opfører sig helt anderledes med mennesker der har enten mentale eller fysiske udfordringer. Så de fik lov at klappe ham lidt og han stod bare stille og logrede med halen. Dét er den Pilou jeg kender. Den overskudsagtige hund, som bare tager verden oppe fra og ned. Det er dér vi skal hen igen. Vi tager lige en stress-sorg-detour, men jeg er sikker på at vi vender styrket tilbage. 

 

Dagens gåtur mindede mig virkelig om at det her er den helt rigtige beslutning. Vi må lige trække vejret og puste ud og nyde verden.

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Fra 3 til 1 hund på 3 måneder

January 30, 2017

1/2
Please reload

Seneste blogindlæg