LP cup og Nose Work kursus

May 7, 2017

I torsdags var Pilou og jeg til LP cup. Vi danner team med Lea, Christina, Pia og Louisa. Som mange af jer jo har læst, så har jeg trukket Pilou fra alt officielt. Og vi træner ikke LP eller Rally lige nu. Så hvorfor så deltage i LP cuppen? 

 

Jeg besluttede at deltage med det formål at se om det at opsætningen var anderledes - der er jo forskel på LP og Rally - om det havde en betydning. Derudover var det jo bare træning. Og jeg har nogle mega seje holdkammerater som mindede mig om på dagen at pointene selvfølgelig ikke betød nooget og hvis han mentalt ikke kunne, så var det OK.

 

Vi fik LP1 stillingsskiftet dæk - sit - dæk og LP1 indkaldet på 15 meter.

I stillingsskiftet lagde han sig flot ned i sin dæk og jeg gik de 2 meter væk fra ham. Da jeg vender fronten mod ham ligger han og spræller med alle fire ben i vejret - og klør sig på ryggen. Jeg måtte tilbage og bede ham ligge sig i dækken. Men han ville ikke ændre position til sit, så den øvelse måtte vi opgive. Men han var tydeligvis ikke påvirket af miljøet når han finder på sådan noget.

 

I indkaldet blev han flot siddende. Han tyvstartede ikke (selvom han har haft lidt tendens til det). Og da jeg kaldte kom han flyvende i fuld fart. Men i stedet for at flyve ind i pladspositionen, så fik han øje på bagsiden (med mange hunde og mennesker) og stod stille og kiggede på det, bag mig. Så jeg måtte give et par ekstra kommandoer om at komme i plads. 7,5 point blev det til. Og Pilou var rigtig glad da vi forlod banen! Han var ikke for stresset og kunne spise hele aftenen. Og vi kunne køre hjem, glade og tilfredse og med fornyet håb om igen engang at kunne vise os på konkurrencebanerne.

 

I dag, søndag, stod på Nose Work kursus med Helena og Britt som er forfattere af bogen "Nose Work - allt du behöver veta". Jeg skrev for en uges tid siden til Susanne fra Nicedog (som har arrangeret kurset i samarbejde med Anne Larsen) at jeg måske ikke skulle komme alligevel. Alt er bare lidt svært i øjeblikket. Vi er nok ramt af efterveer på alt det der er sket de sidste 6 måneder. 

 

Susanne skrev tilbage til mig at vi selvfølgelig skulle komme, og at det var klart at Pilou har det svært, og at hun forstod. Og jeg besluttede at vi så skulle afsted. Alligevel kørte jeg hjemmefra i morges med en øv-følelse i maven. Og da jeg skulle præsentere os lagde jeg også vægt på "han er stresset - og det er ikke sikkert at han kan performe". Så havde jeg ikke oversolgt ham. 

 

Vi startede med beholdersøg. Hvilket også er dét Pilou har sværest ved. Vi måtte flytte tilskuer-hundene lidt væk og selv gå yderligere væk med kun den smittede kasse for at få ham til at arbejde. Det gik OK, og da han først kom i sit arbejds-mode lavede han nogle flotte markeringer af kassen.

 

 

 

 

Bagefter et udendørssøg. Som jeg tænkte ville blive svært. Jeg bad ham sidde først. Slappe af. Spise en godbid. Have næsen skruet i gang og kiggede i rette retning. Da jeg sagde SØG! Fløj han målrettet og direkte på kilden. Det var så fint!

 

Herefter var der indendørssøg i en lade - et på en skraldespand og derefter bag en palle. Begge gange måtte vi lukke ud til tilskuerne. Så han kunne få arbejdsro. Det første på skraldespanden gjorde han super flot. Det næste bag pallen tog ham noget tid og han var tydeligt træt. Han løste det alligevel og er super dygtig til at markere direkte på kilden. Selvom vi ikke har trænet det. 

 

 

 

Herefter udendørssøg - høje søg. Her kæmpede han en brav kamp mod påvirkningerne fra miljøet og trætheden. Og løste ikke søgene særlig godt. Men det var OK. Sidst på dagen og med for store forstyrrelser er der grænser for hvad der kan forventes. 

 

Til aller sidst havde vi et indendørssøg i butikken med mad. Da vi startede afsøgte han SÅ flot butikken. Man kunne bare se og høre at han arbejdede. Men så blev gulvet (hvorpå der har været kødben) for interessant og vi måtte kæmpe for at få ham til at påvise kilden. 

 

Min super seje Pelle Pirat har gjort et virkelig flot stykke arbejde i dag. Og jeg er mega stolt af ham, Vi har kæmpet hver gang han skulle på med at holde stressniveauet nede. Og et par gange har jeg måtte "tvangsfodre" mad i ham for at holde ham i rette tilstand. 

 

Vi har haft virkelig fantastisk selskab med masser af kendte hundefolk. Det var virkelig dejligt og flere af jer har kommenteret på hvor fint Pilou har klaret sig i dag. Tak til jer! 

 

Særligt tak til Susanne fra Nicedog, som fik mig til at komme i dag. Det har været en virkelig god dag for både mig og Pilou. Og vi har følt os i så godt selskab. Uden din mail havde jeg meldt afbud og var gået glip af dagen i dag.

 

Beundring skal lyde til de to instruktører som gav især Pilou tid til at arbejde på hans præmisser. De så os hvor vi er. Og selvom jeg ville have nydt at have min lille Kyimo med, som kunne have blæret sig HELT vildt, så kom Pilou og jeg hjem med JA-hatten på til Nose Work. Og vi skal nu i gang med at træne som han allerhelst vil, og det er med mere frihed til at lade ham lave det til en form for lydighedsøvelse. At jeg ikke skal begrænse ham og sige at han skal arbejde som jeg vil. Så må vi se om det flytter noget for ham. Han responderede voldsomt godt på det i dag.

 

Vi er SÅ klar til at arbejde videre. Jeg ved, vi kommer i mål.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Fra 3 til 1 hund på 3 måneder

January 30, 2017

1/2
Please reload

Seneste blogindlæg