Gåture uden stress og angst

January 7, 2018

I dag gik jeg en lang tur med min aller bedste PellePirat. Solen skinnede, frosten lå fint og vi gik knap 4 km på en times tid i Himmelev skov, som ligger i nærheden af vores bopæl. 

 

Jeg nød turen. Trak vejret, grinede af PellePirat og ja, det var bare dejligt. Noget af dét som er sket for mig, efter vi kom ind i det nye år, er RO. Og ingen angst, uro, stress.

2017 har for mit vedkommende været meget præget af uro og stress når jeg skulle lufte PellePirat. Ikke fordi han har nogen problemer med andre hunde, tværtimod. Men fordi jeg stadigvæk hang fast i gamle følelser fra min tid med Kyimo. Det sidst 1,5 år eller lignende har jeg været urolig når jeg luftede hund. Været bange. For at der skulle ske noget. Med mine hunde. 

 

Det er ulideligt at have det sådan. Men det er ikke noget der bare lige løses. Når først følelsen er der, og man har mødt uansvarlige hundeejere, så er det bare sådan det pludselig er. 

 

Det har gjort mig trist, for er der noget jeg elsker, så er det en lang gåtur ved vandet, i skoven eller andet. Jeg elsker lange gåture, men de er knap så sjove, hvis man er hæmmet af, at man ikke ønsker at møde andre hunde og hundeejere. 

 

2018 bliver vores år, jeg kan mærke det. For dét der er sket for min energi siden vi ramte 2018, er at jeg pludselig en dag stod på stranden i Solrød. Og helt roligt gik rundt og samlede sten og skaller - uanfægtet at jeg gik et ret "hunde-offentligt" sted midt i primetime omkring kl 15-16. 

 

 

Og i dag gik jeg tur med PellePirat uden at være bange. Og når vi møder andre hunde, hvilket vi jo gør hele tiden - så får han bare lov at hilse. Jeg haler ham ikke ind, fordi jeg per definition ikke stoler på modparten. Jeg har trukket vejret. Ikke mærket uro, Og ladet ham hilse - på tæver og hanner. Uden at spørge først hvilket køn det var.

 

Hvilken ro. Hvilken fantastisk- dejlig, rummelig, måde at lufte hund på igen. Sådan her var det jo også førhen. Men i lang tid har det været anderledes, fordi min krop var i totalt alarm-beredskab KONSTANT. 

 

Fordi jeg gerne vil give andre mulighed for at opleve samme skifte i energien og muligheden for at gå tur med andre ligesindede. Så vil jeg fremover arrangere en gåtur 1 x måneden. Der vil ikke være undervisning, og jeg er der som privatperson med min egen hund.

 

Vi går en lang tur. Et nyt sted i Storkøbenhavn/Roskilde omegn. Alle hundene i snor, og i et område, hvor hunde skal føres i snor. Roligt, med kontrol og muligheden for at hundene kan hilse, hvis de vil og ellers så siger man det bare - og så vil der blive taget hensyn til det. Og der er plads til ALLE. 

 

Hvis der er stemning for det, så vil jeg gerne lave arrangementet med en lille donation hver gang til HMC, så man som deltager ligger 10-20 kr. pr. gang og på den måde støtter vi samtidigt et godt formål, når vi går tur med hundene.

 

Lyder det som en god ide? 

 

*HMC = Hundesport mod cancer

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Fra 3 til 1 hund på 3 måneder

January 30, 2017

1/2
Please reload

Seneste blogindlæg